Opskrift efter opskrift

Opskrift efter opskriftNu er der præcist gået en måned siden sidste opdatering ”Jeg er tilbage” og meget er sket. For dem der har fulgt med så er det ingen overraskelse når jeg fortæller at jeg er blevet diagnosticeret med kræft sidste år. Jeg modtager kemoterapi, og jeg er blevet færdig med min 4 behandling her i dag ud af 8. Det vil sige at jeg er kommet igennem halvdelen af min behandling Wuhuuuu. Det var også i dag kl 7.30 at jeg fik fortaget en CT skanning med kontrastvæske for at se at alt er i orden. Desværre så er svaret først klar på næste fredag, så må jeg i mellemtiden går rundt og bide negle af nervøsitet. Ikke mere om alt det sørgelige, lad os komme til sagen.

Planen var og stadig er at jeg hver uge skal tilføje 2 opskrifter, jeg har desværre ikke kunne overholde det. Jeg har nemlig gået helt amok og udgivet 25 nye opskrifter den sidste måned. Ja jeg har haft lidt tid mellem hænderne.

Her er nogle udvalgte opskrifter som jeg har tilføjet hjemmesiden den sidste måned:

Facebook status

Jeg har opdateret tilhørende facebookside med samtlige opskrifter som jeg har lagt ud på siden og den er stille og rolig begyndt at tiltrække flere og flere folk til. Dette er selvfølgelig utrolig rart at se at folk besøger ens side samt kan lide opskrifterne. Jeg vil selvfølgelig blive ved med at opdatere facebooksiden med nye og lækre opskrifter som jeg tilføjer til selve hjemmesiden.

Nyt og alligevel ikke

Måltidskasser er noget vi efterhånden alle sammen kender til. Der går nærmest ikke en dag hvor der ikke kommer en ny virksomhed til som tilbyder forskellige muligheder. Og det er der selvfølgelig en god grund til. Vi har nemlig mindre og mindre tid. Vi arbejder i gennemsnit 8 timer om dagen, så skal børnene både afleveres og hentes, så skal bilen lige på værkstedet og man skal besøge sine forældre. Tiden er knap og derfor vælger flere og flere mennesker at hoppe på vognen når det kommer til måltidskasser. Det er sådanset lige meget om du er gluten allergiker, vegetar, veganer eller noget helt andet. Der findes måltidskasser til alle og enhver. Spørgsmålet er bare hvilken man skal vælge, for der er jo så mange.

retnemt.dk

Personligt har jeg ikke prøvet det endnu men jeg overvejer det stærkt og jeg fandt heldigvis denne side som sammenligner forskellige måltidskasser. De klæder dig på så du er klar til at vælge den der passer dig og din familie bedst. Du kan se siden her: https://madpassionen.dk/ret-nemt/

Følg med i udviklingen af siden

Som tidligere skrevet har jeg tilføjet en del flere opskrifter end hvad planen var. Jeg tror ikke jeg kan holde kadencen, men som lovet vil der altid minimum være 2 opskrifter tilføjet til siden hver eneste uge.

Noget helt andet er at jeg faktisk har lavet min første anmeldelse, ikke så meget om en opskrift eller restaurant men mere værktøjet man bruger i køkkenet. Og hvilket værktøj er kokkens bedste ven, det er selvfølgelig kniven. Jeg har købt 2 knive af virksomheden Gatro Tools og lavet en anmeldelse af dem. Du kan læse den her: Gatro Tools knive.

Jeg har desuden oprettet en ny kategori på siden som hedder ”viden” der har jeg allerede tilføjet en artikel om Ounces, Cups og Gram – måleenheder. Når vi leder efter en opskrift på nettet så støder vi tit på en lækker side der er på engelsk og der bruger de ikke gram men ounces, cups osv. Derfor har jeg lavet en lille vejledning i hvad der svarer til hvad og du ikke går helt galt i køkkenet når du tager en engelsk opskrift på skulderne.

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close