Jeg er tilbage

Spis sundt og hold kroppen i gang. Denne sætning har vi alle sammen hørt utal af gange. Det er vigtigt at passe på sig selv. Desværre er det ikke altid nok og man kan blive ramt uanset hvor sund man nu er. Personligt har jeg altid passet på min krop, jeg har dyrket sport hele mit liv, er tidligere elitesvømmer osv. Juli 2018 blev jeg diagnosticeret med sygdommen Pseudomyxoma peritonei som rammer 1 ud af 1 million mennesker. Det jeg prøver at sige her er at uanset levestil så kan man altid være uheldig og man skal virkelig nyde hver eneste dag man har.Kemo behandling

Sygdommen har sidenhen muteret sig til kræft, så efter 3 operationer har de sat mig på kemoterapi. Her til højre kan du se mig på hospitalet hvor jeg starter på min tredje behandling ud af 8. Jeg kan fortælle at det ikke er særlig rart. Jeg mister ikke håret, men har kvalme, hovedpine, kramper, følelsesforstyrrelser i fingrene samt mange andre mindre bivirkninger. Det værste ved denne kemobehandling er at bivirkninger ophober sig, så de bliver værre og værre med tiden.

Efter min første operationHer til højre kan du se hvordan jeg så ud efter min første operation, med gud ved hvor mange slanger ud og ind i min krop. Alt i alt tabte jeg 20 kg og en del af det var muskel masse, så genoptræning samt en diætist skulle også på banen. I dag gøre jeg alt for at komme på den anden side af denne frygtelig sygdom og jeg glæder mig til det hele er overstået, for med i det hele har jeg også fået mig en stomipose som ikke er min bedste ven. Men nok om min sygdomsforløb. Dette var bare en lille opdatering til hvorfor jeg har været fraværende i ca. 6 måneder.

Nye boller på suppen

Nu hvor jeg er tilbage så er planene med at udgive 2 opskrifter pr. uge genoptaget. Som regel er det mandag og torsdag jeg laver en ny opskrift. Tidspunktet kan dog godt forskyde sig da det kan hænde at jeg har en dårlig dag i forhold sygdommen. Siden jeg er kommet hjem så har jeg udgivet følgende opskrifter:

Jeg håber selvfølgelig at disse samt fremtidige opskrifter falder i jeres smag og i vil kunne bruge dem i jeres egen køkken. I har jo altid mulighed at efterlade kommentar hvis nu de er fejl eller noget galt med opskriften. Så vil have mulighed for at erstatte den med en anden opskrift eller rette fejlen.

Fremtiden

Før jeg gik hen og blev syg, så havde jeg store planer med Romanovich.dk og det har jeg sådan set stadig, prioritering af tingene er dog blevet anderledes. En af mine store planer var at jeg skulle anmelde restauranter, dette sætter jeg lidt på hold da min sygdom holder mig tilbage i at spise alt for meget desværre, derfor vil jeg ikke kunne nyde maden på samme måde hvis jeg var rask og på den måde vil min bedømmelse ikke være fair.
En anden ting var at oprette en facebookside tilknyttet hjemmesiden og det er blevet en realitet. Du kan se facebook side her: Klik på mig
Facebooksiden har jeg oprettet for at sprede budskabet om hjemmeside og det eneste der bliver vist er de nyste opskrifter.
Som tidligere skrevet så er fremtidsplanerne for siden her ændret lidt. Jeg vil dog fokusere mere og mere på hjemmesiden, med flere tiltag eftersom jeg kommer igennem sygdommen.

Det smagte sku godt

Jeg har ligget omkring 2 måneder på hospitalet med sonder. Som betyder at ens mavesæk skrumper og jeg kan derfor ikke spise mere end en lille halv bolle med pålæg, og så alligevel kan jeg få kvalme. Mavesækken skal udvides igen til det normale som desværre tager noget tid. Efter ca. 1 månedstid ud af hospitalet besluttede Frederikke (Min hustru) og jeg at tage ud til et lille sted og spise. Stedet hedder Blaabjerg & Madsen hvor de også have vundet nogle priser for deres burger. Dette kiggede jeg dog ikke så meget på da jeg mere går op i hvordan maden ser ud og smager. Her er et billede af hvad jeg fik serveret, ikke værst hva?

Stedet er ikke særlig stort men hyggeligt nok, bag bardisken stod 2 unge tøser som havde smil på læberne og var klar til at servere. Jeg bestilte den klassiske B&M burger. Selve burgeren var ikke særlig stor så man behøvede hverken kniv eller gaffel. Den var dog saftig, dejlig sprød bolle samt frisk salat og dressing som havde en hint af sødme. Derudover var der fritter til med en dip jeg ikke helt kunne placere men igen havde lidt sødme i sig. Ved siden af havde jeg også taget en cola for lige at slukke tørsten. Alt i alt var det en behagelig oplevelse på en kold vinter formiddag. Et sted jeg helt klar vil anbefale til andre. Det jeg bedst kunne lide ved burgeren at den ikke var proppet med diverse råvarer, jeg kan godt lide at kunne holde en burger i hænderne uden at det hele vælter ud og man sidder til sidst med et rod af en burger. Denne burger er simpel dog velsmagende. Helt sikkert et sted jeg skal besøge igen.

En dejlig og velsmagende burger

Hvis du gerne vil undersøge stedet så kan du finde den 2 steder, det skal siges at vi besøgte den på Frederiksberg.

FREDERIKSBERG:
Godthåbsvej 54
2000 Frederiksberg
+45 6048 4254
VESTERBRO:
Vesterbrogade 148A
1620 København V
+ 45 6048 5251

God jul og godt nytår

Her forleden hvor sneen dalede ned fra himlen i store flotte snefnug, besluttede jeg at tage børnene ud for at nyde det sjældne syn. De fik boltrede sig i sneen, bygget en snemand og kastet nogle snebolde på mig. En dejlig hyggelig stund med mine børn i det kolde danske vejr dagen inden juleaften. Her er nogle billeder.

Børnene boltrer sig i sneenNår jeg kigger på mine børn, så mindes jeg tilbage til den tid hvor jeg var på deres alder og var vild med sne.

En beskidt snemandHer er en meget beskidt snemand, men børnene er sku glade, og det er det vigtigste.

Så er der ikke så meget mere fra min side af. Jeg håber i alle har haft et godt 2018, oplevet nye ting og værnet om jeres kære.

Må i alle have en fantastisk jul og endnu bedre nytår.
Vi ses i 2019.
//Alexander Rosenborg – Romanovich.dk

Lignende artikler

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close