Køkkenknive fra Gastro Tools

Virksomheden GastroTools blev oprettet tilbage i 2016 og dengang kendte jeg absolut intet til dem. Der skulle altså gå hele 2 år før jeg lagde mærke til dem, en af mine venner synes godt om dem på Facebook og så skulle jeg jo lige undersøge hvad det hele handlede om. Her fandt jeg hurtigt ud af, at de blandt andet solgte knive fremstillet af japansk stål, som er kendt for deres hårdhed samt skarphed. Da jeg er lidt af en kniv nørd gik der ikke særlig lang tid før jeg kastede mig over hjemmesiden og købte 2 knive, en Santoku samt en Nakiri som er en kniv til grønsager. Da jeg så modtog knivene, tænkte jeg at det ville være passende at lave en anmeldelse som resulterede i denne artikel.

Levering, indpakningen og førstehåndsindtryk

Jeg modtog pakken hen over eftermiddagen og følte mig som en lille dreng til juleaften. Selv om jeg vidste 100% hvad pakken indeholdte, så glædede jeg mig stadig utrolig meget. De matsorte æsker var præget af deres smukke sølv logo i midten. Da jeg se knivene blev jeg positivt overrasket hvor let det var, for det var nemlig ikke et almindelig æskelåg der lige skulle løftes. Nej den var fastgjort med magnet foran og kunne vippes tilbage. Alene dette lille nummer gjorde hele helhedsindtrykket bedre.

Levering, indpakningen og førstehåndsindtrykFlot indpakning med et smukt logo.

Dér i æsken lå den første kniv som nærmest begyndte at synge for mig og bede mig om at skære bare et eller andet. Knivene i sig selv, som de lå der, så virkelig flotte ud med deres sorte skæfte samt det smukke mønster i stålet.

Førstehåndsindtrykket var helt klart i top, jeg blev positivt overrasket flere gange fra levering til synet af selve knivene, så alt i alt top karakter her. Nu skulle jeg så videre og teste kvaliteten af disse smukke køkkenknive.

Kvalitet

Japansk stål og fremstilling af knivene stammer helt tilbage til samuraitiden og derfor kan man også forvente en vis kvalitet samt skarphed, hvor andre knive halter efter.
Selve bladet består af 67 lag Carbonstål og har en hårdhed på 61 HRC. VG10-kernestål med en håndslebet knivsæg. Skæftet består af avanceret kompositmateriale af flere lag glasfiber samt harpiks, der resulterer i en ekstremt stærk, holdbart samt hygiejnisk overflade.

Da jeg løftede Santoku kokkekniven fra æsken, var det første jeg bemærkede vægten. Her var jeg ret sikker på, at den var tungere end mine andre knive. Jeg smuttede derfor ud i køkkenet hev min mest trofaste Shun kniv frem, som er et anerkendt japansk mærke med utrolig skarpe knive.

Jeg tog en køkkenvægt frem og vejede begge knive op mod hinanden og utrolig nok havde jeg ret. Min Shun-kniv som faktisk er en smule større end den fra GastroTools vejede 200 gram hvorimod Santoku kniven vejede 239 gram. 39 gram er ikke meget og med tiden vil man også vende sig til vægten af knivene.

Logo i bunden af skæftetLogoet er indgraveret i bunden af skæftet

Selve kniven føltes rigtig godt i min hånd og var som en forlængelse af min arm. Jeg kunne ikke vente med at afprøve den, derfor smuttede jeg tilbage til køkkenet. Skærebrættet frem med nogle modne tomater og så var jeg i gang. Her fik jeg testet hvor skarp kniven var og jeg må ærlig talt indrømme at jeg blev overrasket. Lige så snart kniven rørte overfladen på den modne tomat bed den fat med det samme og gled igennem som var det smør. Derefter tog jeg selleri, gulerod og kartofler og det gik ligeså nemt som med tomaten. Håndværket er helt i orden og det kan mærkes når man står med kniven i hånden.

Står du med modne tomater tilovers så kan du altid lave en dejlig og cremet Tomatsuppe.

Sammenligning med andre knive

Som tidligere nævnt er jeg lidt en freak når det kommer til køkkenknive, mere specifikt de japanske, da kvaliteten passer mig bedst. Jeg har den verdensberømte Shun kniv, som jeg er utrolig glad for og nogle andre japanske knive som jeg faktisk ikke kender mærket på, da det hele står på japansk, men skarpe er de og jeg føler mig som en samurai i køkkenet, hvor ingen madvarer kan føle sig sikker. Når jeg sammenligner de nyindkøbte knive fra GastroTools mod mine andre, så er jeg godt tilfreds med købet.

Shun classic santoku kniv 18cm

Her er min mest betroet kniv, en Shun classic santoku kniv 18cm

Den sublime kvalitet, fantastiske design og det smukke mønster gør arbejdet i et køkken til en leg. Skulle jeg nævne noget negativt, så er det de små 39 gram, men kun fordi de glider af min indkøbte knivmagnet ud af træ. Ellers kan jeg ikke sætte en finger på noget som helst. Jeg må dog komme med en advarsel til dem som ikke er vant til at arbejde med så skarpe knive. Du kan meget let kommer til at skære dig hvis du ikke ved hvad du laver, så vær venligst at passe på og behandl knivene ordentligt.

Hvis du gerne vil have fingrene i sådan et sublimt værktøj til dit køkken så kan du se GastroTools sortiment lige her.

Nogle få tips til behandling af dine knive

Når det kommer til køkkenknive uanset, kvalitet eller mærke, så er der nogle ting man skal holde øje med og sørge for at gøre. Her er nogle simple tips til, hvordan du kan vedligeholde dine knive med minimal indsats

  • Du har måske ikke set det endnu, men der findes skærebrætter i sten, marmor eller lignende. Ja de ser smukke og lækre ud. Men køber du sådan en så vil du med garanti se dine knive blive sløve hurtigere end du kan nå at blinke. Brug altid et træ eller plast skærebræt, det vil dine knive være dig taknemmelige for.
  • Smid aldrig dine knive i opvaskemaskinen. Ja det er nemt og hurtigt, men det vil ødelægge dem. Brug hellere nogle få minutter og vask dem i hånden, på den måde vil du også være sikker på at de vil holde en del længere.
  • Uanset kvalitet eller prisen på dine knive, så kan du ikke undgå at skulle vedligeholde dem engang imellem. Her taler jeg selvfølgelig om strygestål. Der er nemlig forskel på de forskellige typer. Hvis det er du har en kvalitetskniv som disse med hårdt stål, så vil en almindelig strygestål ingen forskel gøre. Her skal du have fat i et keramisk strygestål. Dette vil rette alle ujævnheder ud dine knive måtte have og vedligeholde skarpheden som den var ny.
  • Hvordan du holder din kniv har også en betydning. Ikke så meget med hvor længe de vil holde men selve kontrollen du har over din kniv. Hvis du kender til det engelske udtryk ”Pinch grip” så er det netop denne metode du skal bruge frem for mange andre. Dette vil give dig meget bedre kontrol over din kniv, især på baggrund af den ekstra vægt disse gastrotool knive har. Hvis du ikke kender til metoden, så har jeg vedhæftet en video nedenunder som du kan se og lære det hurtigt.


Videoen er udviklet af ”Wüsthof Knives” og er på engelsk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Close