International pandekagedag og meget andet

International pandekage dagSå er vi hoppet ind i marts, selv om vejret ikke just er blevet bedre så nærmer vi os sommeren hvor grillen skal ud og vi skal både feste og hygge men familien og vennerne. Tilbage i januar skrev jeg nyhedsartiklen Opskrift efter opskrift, hvor jeg skrev lidt om at jeg havde udgivet hele 25 nye opskrifter at hjemmesiden har tilhørende facebook side samt andre spændende ting. I februar måned er det blevet til hele 20 nye opskrifter som jeg.

Her er et lille udpluk af de 20 opskrifter jeg har tilføjet siden:

Jeg arbejder selvfølgelig videre på at udvikle og perfekter flere opskrifter du kan nyde i fremtiden. Disse bliver uploadet på hjemmesiden, men du kan altid holde øje med min facebook side da de også kommer op det.

Hvilken dag er det i dag?

Nej det er ikke bare en hvilken som helst tirsdag, dagen i dag er international pandekagedag, wohooooo. Det betyder at det gælder om at spise masser af pandekager hele dagen lang. Ok måske ikke dagen lang, men en af måltiderne kan sagtens være pandekager eller bare til dessert. Beslutter du dig at pandekagerne skal være på menuen i dag, så har jeg flere forskellige opskrifter du kan kaste dig over.

Og nu hvor vi taler om pandekager så kan jeg lige give jer 5 sjove fakta om pandekager:

1. Man har estimeret at England alene bruger sådan ca. 52 millioner æg på denne såkaldte pandekagedag. Det er omkring 22 millioner flere æg end hvad der bliver brugt på en almindelig dag.

2. Den mest sete pandekage relateret video burde være en opskrift, men sådan er det ikke. Den mest sete video om pandekager er af tegneseriefigur Pingu og hans familie. Den er nemlig blevet set over 14 millioner gange. Og hvis du ikke ved hvad det handler om, kan du se videoen her:

3. Vi ved at det kan tage noget tid at lave pandekager. Dette problem har Ross McCurdy, ejer af en restaurant i Kingston, Washington ikke. Tilbage i august 2013 nåede han at lave hele 1.092 pandekager på en enkelt time. Tror du at du kan slå den?

4. Så skal vi også have rekorden på hvor hurtigt man kan spise pandekager. Her kommer Hayden Wilson ind som verdensmester. Han nåede at fortærer hele 80 pandekager på 17 minutter og 26 sekunder. Det er sådan ca. 2.5 pandekager. Det er sku imponerende.

5. Den største pandekager der er lavet hidtil var tilbage i 1994 og var anslået til at indeholde små 2 millioner kalorier. Den målte til at være hele 15 meter i diameter og vejede sådan ca. 3 tons.

Hvis du gerne vil læse lidt mere om pandekager og deres oprindelse kan det gøres her: Wiki

Videoopskrift på pandekager

Her er en video om hvordan du kan lave dine helt egne pandekager. Barry Lewis giver dig gode råd med på vejen og viser dig hvad og hvordan man skal gøre.

Videoen er udviklet af Barry Lewis

Min 6. Behandling og en ny side

For dem der har fulgt mig det sidste år ved at jeg blev diagnosticeret med tarmkræft for ca. 6 måneder siden. Jeg har gennemgået 3 operationer og der venter endnu en til december måned. Jeg har i går modtager min 6. behandling med kemo og jeg skal have 8 i alt. Jeg glæder mig utrolig meget til det hele er overstået og jeg kan komme af med alle bivirkninger. Jeg har desuden også fortaget en CT-skanning og den viser ingen kræftceller som er meget godt. 2018 har ikke været mit år men jeg håber at 2019 samt 2020 bliver det.

Lige som det sidste vil jeg nævne at jeg har oprettet en ny hjemmeside, jeg har desværre ikke haft den nødvendige tid til at arbejde på den på baggrund af min situation, men jeg har stille og rolig taget den op og begyndt at skrive artikler. Hjemmesiden handler om skadedyr og hvordan man slipper af med dem. Hvis du gerne vil se den kan du gør det her: Skadedyrsbekæmpelse

Vi snakkes ved i næste nyhedsartikel.

//Alexander

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close