Svensk pølseret med eddike
Alle elsker svensk pølseret. Det er en klassiker i mange familier, og det er den jo simpelthen, fordi den smager super lækkert, og så er den nem at spise for alle i familien.
Desuden er den både nem, hurtig og billig at lave. Der er absolut ingen god grund til ikke at holde af svensk pølseret. Lav gerne en ordentlig portion af den. Det skal nok blive spist op. Hvis I er heldige, vil der også være noget tilbage til dagen efter. Der smager den mindst lige så godt.
Hvis du ikke er så meget til eddike så kan du også prøve min originale svensk pølseret
Her kommer den i en udgave, hvor der er eddike i. Det giver retten et lille tvist til den sure side, men på den lidt ketchup-agtige måde, fordi der også er sukker i, så her kan ungerne også sagtens være med.
Opskriften ser således ud:
- 400 gram Løg
- 30 gram Smør
- 1 spsk. Hvedemel
- 1 tsk. Sød paprika
- 70 gram Koncentreret tomatpuré
- 3½ dl. Vand
- 2 spsk, Sukker
- 1 dl. Eddike
- 500 gram Pølser
- 1 kg Kogte dog kolde kartofler
- 1 bundt Frisk purløg
- Salt & Peber
- Løgene pilles og hakkes fint. Pølserne skæres i skiver på ca. 1 centimeter, eventuelt på skrå. Kartoflerne skæres i tern på omkring 1 kubikcentimeter.
- Når alt er skåret ud, sættes en gryde over. Gryden bør have en tyk bund, og varmen skal være middel. Kartofler kan nemt brænde på.
- Smørret brunes let, og de hakkede løg hældes i. De skal svitses, indtil de er gyldne og klare.
- Mel, paprika og tomatpuré tilsættes, og det røres godt rundt i løgene.
- Så tilsættes vand, eddike og sukker, og det hele koges forsigtigt op.
- Herefter tilsættes både kartofler og pølser. Det hele blandes godt sammen, uden at ingredienserne bliver rørt i stykker.
- Til sidst smages retten til med salt og peber. Den skal nu småkoge i henved 5 minutter.
- Så er den svenske pølseret færdig, og du kan toppe den med fintklippet purløg. Server den rygende varm og lækker.
- Nogle vil foretrække at supplere med et stænk ketchup på tallerkenen. Det er jo smag og behag.
Serveringsforslag
Retten er jo i sig selv nok. Der er jo både kød og kartofler og sovs i den på én gang. Det er ret praktisk – og nemt. Vil du gerne peppe den lidt op, så kan du jo gøre det i form af diverse tilbehør.
Bag for eksempel et lækkert brød til. Lav en frisk blandet salat. Server den med sennep og ketchup. En lækker chutney ville også klæde den.
I det hele taget kan du nærmest supplere med hvad som helst. Bare det er noget, der er frisk og lækkert.
Hav ungerne med i køkkenet
En ret som denne svenske pølseret egner sig fortrinligt til at blive tilberedt den dag, hvor børnene er med i køkkenet.
Opskriften er let at følge, alt ved retten er let at tilberede, og der er opgaver nok for alle at tage sig af. Barnet behøver ikke at være ret gammelt for at kunne være med til at lave denne ret. Det vil barnet eller børnene nyde. Som bekendt, så smager den mad, som ungerne selv har været med til at lave, meget bedre. Det gælder i hvert fald for et madmæssigt hit som den svenske pølseret. Den skal nok komme højt op på familiens mad-hitliste. Og så er den ovenikøbet ret sund.
Svensk pølseret med eddike i billeder
Her kan du se de fleste af ingredinserne der bliver brugt i retten.
På billedet her der er jeg godt igang med at svitse løgene i. En lille hemmelighed, jeg er også kommer lidt hvidløg i.
Her har jeg tilsat mel, paprika samt tomatpuré og har rørt det godt rundt!
Hvis man ikke vidste bedre så ville man nok havde gættet på at jeg stod og lavede tomatsuppe på baggrund af sin smukke røde farve.
Nu begynder det at ligne noget, her er jeg kommet både kartoflerne samt pølserne som jeg har skåret i tern.
Og her kan i se slutresultatet. Jeg har pyntet min med nogle tomater samt masser af frisk og grønt purløg. (Mine børn elsker at spise denne ret med lidt creme fraiche). Velbekomme!
Videoopskrift på svensk pølseret
Selv om Frida er ung så kan hun sit kram. Her viser hun dig hvordan en rigtig svensk pølseret skal laves. God fornøjelse!
Videoen er udviklet af MIT Kokkeri