Omelet i forskellige variationer

Omelet

En omelet smager fantastisk, den er nem og hurtig at lave. Og desuden kan man tilpasse den som man vil med tilhørende ingredienser som diverse grønsager samt krydderier. Denne simple omelet kan spises til morgenmad, frokost og aftensmad. Den er let, mættende og spækket med smag.

Se også opskriften på en dejlig æggekage.

Længere nede i opskriften vil jeg give ideer til hvad du kan gøre for at gøre din omelet mere spændende og anderledes.

Omelet
Omelet
Stem: 1
Bedømmelse: 5
Dig:
Bedøm denne opskrift
Print Opskrift
    Omelet
    Omelet
    Stem: 1
    Bedømmelse: 5
    Dig:
    Bedøm denne opskrift
    Print Opskrift
      Ingredienser
      • 4 Æg
      • 1 tsk. Paprika
      • Salt og friskkværnet peber
      • Purløg (Snittet fint)
      Personer:
      Instruktioner
      1. Find en skål frem hvor du slår de 4 æg ud.
      2. Tilsæt derefter paprika, salt samt det friskkværnet peber.
      3. Fat en gaffel og rør æggemassen sammen til en ensartet konsistens.
      4. Kom olie (gerne olivenolie) på en middelvarm pande.
      5. Nu hælder du halvdelen af æggemassen på panden og giver det ca. 30 sekunder uden at rører i den. Her vil du kunne se hvordan æggemassen samler sig.
      6. Når du kan se at æggemassen har fået nok, drysser du lidt purløg på omeletten og folder den ene halvdel oven på den anden.
      7. Nu gentager du processen igen med den anden halvdel af æggemassen.
      8. Æggemassen må ikke få for meget på stegepanden da det vil resultere i en meget tør omelet.
      9. Server omeletten med skiveskåret tomat samt andre grønsager hvis dette er tiltrængt.

        Velbekomme!

      Tidligere i opskriften skrev jeg at omeletten er meget nem at lave, yes det er den sådan set også. Der er dog alligevel nogle forholdsregler man skal følge for at få bedst mulig slutresultat.

      Først og fremmest skal du passe på ikke at give din omelet for meget tid på panden, da dette vil give en måske mere sprød underside men den vil også være alt for tør. Varm panden godt op før du hælder æggemassen på, dog kun ved middel varme og ikke på fuld drøn. Desuden må du også meget gerne tilføje olie, ca. en spiseskefuld til en omelet. Dette vil gøre omeletten mere sprød og saftig på samme tid.

      I forhold til fyldet i din omelet så er det sådan set helt op til dig. Du kan komme det i selve omeletten, eller bare ved siden af. Her taler jeg om grønsager som tomater, agurker osv…

      I forhold til krydderier så er der virkelig mange muligheder, paprika, rosmarin, timian, salt, peber eller noget helt helt andet. Dette kommer selvfølgelig an på ens smag og behov. Prøv dig stille og rolig frem indtil du finde frem til den perfekte kombination af ingredienser som du og din familie foretrækker.

      Omelet og fyldet

      Som tidligere skrevet kan en omelet serveres med de fleste krydderier samt grønsager. Min absolut favorit er en omelet stegt ved middelvarme. Her tilsætter jeg salt, friskkværnet peber, lidt paprika. Når omeletten er færdig så drysser jeg lidt purløg over og ved siden af har jeg både sprød bacon og saftige tomater. Se det er noget jeg kan spise hver morgen!

      Omelet med svampe

      Længere hen i artiklen vil du finde en videoopskrift på en omelet. Her vil du se en yngre Jamie Oliver lave sin egen version af en omelet med svampe. Disse giver en hel anden oplevelse både i smagen og teksturen. Er du eventyrlysten så findes der også et hav af forskellige svampe du kan prøve dig frem med. Min hustru er ikke så vild med svampe som betyder at denne opskrift ikke bliver serveret så tit som mange andre variationer.

      Omelet med spinat

      Spis masser af spinat hvis du vil være lige så stærk som skipperskræk. ”Spøg til siden”. Spinat er sund, smager godt og giver omeletten en anden form for dybde i forhold til smagsnuancerne. Fordel dampet spinat over omeletten inden du folder den. Her kan du med god vilje tilføje skiveskåret tomater for at give maden lidt mere skub i den friske ende.

      Luksus Omelet

      Når jeg har tid til det, så laver jeg en lidt mere avanceret variation af denne opskrift.

      Af ingredienser bruger jeg: Hvidløg, løg, peberfrugt, tomater samt krydderier som salt, peber og paprika. Alle disse ingredienser svitses lidt af hvor jeg så hælder æggemassen op i. Rører det lidt rundt så alt er ligelig fordel. Her bruger jeg igen en middelvarm pande til selve stegningen. Det er en sund og nem måde at starte sin morgen på, der er spækket med proteiner, mineraler og vitaminer af forskellige slags.

      Videoopskrift på en foldet omelet

      Her kan du se den verdensberømte kok Jamie Oliver lave sin egen version af en omelet. Han giver gode råd, og vejleder dig slag for slag til du står med en perfekt foldet omelet som bare smager fantastisk.

      Videoen er produceret af Jamie Oliver team

      Lignende artikler

      Skriv et svar

      Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

      Close