De bedste retter til den store kamp

Sport går aldrig af mode. Vi har samlet os om diverse sportsbegivenheder igennem flere hundrede år, og længe før der overhovedet var tænkt på noget, der hed fjernsyn, ja nærmest før elektriciteten kom til. Sport er stadig en dybt forankret del af det at være menneske og fylder fortsat alverdens i vores kultur og dagligdag. Hvis vi ikke lige slår vejen forbi stadion, håndboldhallen eller måske ishockey-arenaen, så ser vi gerne de mange store kampe på TV eller streamet via fladskærmen. Når begivenheden er ekstra stor, så mødes vi ikke bare om en øl eller to, så er der også mange af os, som gør et stort nummer ud af at spise sammen. Går du med samme tanker så læs med her, hvor vi slår et slag for de bedste og mest passende retter til forskellige sportsbegivenheder.

De store forberedelser inden dagens store sportsaften

Der er nogle gange ikke noget bedre end at have brugt en hel lørdag formiddag og eftermiddag på at lægge større betting strategier for aftenens store program med fodbold, håndbold, basketball eller amerikansk fodbold i fjernsynet. En stor sportsbegivenhed har det jo netop også ofte med at blive ekstra sjov og underholdende, hvis man har noget på højkant, når slaget står. Så bliver spændingen ofte endnu større, og man kan eventuelt love hinanden en drink eller cocktail senere på aften i byen, hvis man skulle være så heldig at vinde en skilling på sit spil i løbet af dagen. Og hvem ved, måske er der også en skilling til lidt natmad i byen, hvis ikke aftenens store måltid under kampen har været tilstrækkelig.

Klassisk pizza eller lækker pasta til det store Serie A-brag

Står den på klassisk Serie A-brag lørdag aften mellem ærkerivalerne fra Inter og AC Milan eller Lazio og Roma eller et helt tredje opgør, som kræver ekstra lir, så rul gerne det italienske køkken ud for en aften. Du kan jo selv springe ud i herlighederne, hvis du har mod på at lave en kæmpe pizza til jer allesammen, eller springe ud i diverse pastaretter.

Eller spring over, hvor gærdet er lavest, og nap et par købepizzaer fra det lokale pizzeria. Går I all in på Støvlelandet, så køb gerne en god italiensk rødvin med eller snup et par italienske specialøl med til den store fodboldfest.

Det store tapasbord til El Clásico

Står aftenen i stedet i det spanske tegn, så rul eventuelt det store tapasbord ud til vennerne. I dag er det muligt at købe flere forskellige spanske råvarer i de større danske byer således, at man kan skabe sig noget nær et helt autentisk tapas-bord. Køb små sardiner på dåse eller glas samt lidt kvalitets-pølse fra den lokale slagter. Ofte har de faktisk både chorizo og spansk salchichón, så du ligefrem kan lave dig nogle famøse bocadillos (sandwiches). Din lokale ostehandler har med sikkerhed også flere forskellige spanske manchego-oste, så du også her kan fuldende den spanske fodboldaften.

Hamburgere eller pulled pork til Super bowl

Vi har efterhånden importeret så meget amerikansk kultur i Danmark, at vi nærmest har fået nye helligdage. Super bowl er ikke en helligdag, men den er faktisk tæt på at være blevet hellig for det stigende antal danske fodboldelskere. Og her menes naturligvis den amerikanske version.

Mødes du med vennerne, eller sidder du alene og overværer Super bowl, så husk at du kan gøre aftenen og natten ekstra ‘American’ ved at forberede en amerikanske aftensmad bestående af klassiske hamburgere, pulled pork eller sågar nachos eller tacos.

Når natten falder på, og spændingen stiger i kampen, så husk naturligvis også at have godt med chips og dip! Det er det sidste, som man må gå ned på, når den står på Super Bowl.

Jordbær og champagne til Wimbledon-kampen

Er du tennis-tosse og stor foran en vigtig og spændende kamp i eksempelvis den store Wimbledon-turnering, så er det oplagt at servere champagne og jordbær til den store dag. Bliver det en sen eftermiddagskamp, der strækker sig ind over aftensmaden, så kan du eventuelt springe på en lækker omgang fish and chips.

Kæmpe hotdogs og fadøl til superligabraget

Dropper du stadion og napper Superliga-braget med vennerne fra din egen matrikel, så lad stadion-maden komme til jer. Servér klassisk store hotdogs og bestil et fadølsanker, hvis der er tale om den helt store kampe. Du kan også springe ud i andre danske klassikere som for eksempel koteletter i fad eller stegt flæsk og persillesovs.

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close