Bagt kartoffelmos
Kartofler kan varieres i det uendelige. De kan bages, koges eller brases. De kan rives, og de kan moses. Der er ingen grænser for, hvordan du kan tilberede kartofler.
Kartofler kan også bruges i diverse retter, enten som et godt og sundt tilbehør i sig selv eller som en ingrediens i en ret.
Tilmed er der meget god næring og mæthed at hente i kartoflen. I det hele taget er det ikke så underligt, at denne herlige jordknold er blevet en solid grundsten i vores kost.
Prøv også vore originale kartoffelmos.
Mange elsker kartofler – uanset hvordan den er tilberedt. De fleste kan i hvert fald spise dem i en eller anden form.
Men kartoffelmosen, den er bestemt et stort hit for langt de fleste. Også kartoffelmos kan varieres. Her er en god og nem opskrift på en bagt kartoffelmos, som nok skal blive et hit.
- 1 kg Kartofler
- 2,5 dl. Sødmælk
- 2 Æg
- 1 Spsk. Smør
- Salt og peber
- Kartoflerne skrælles og skylles. Herefter skal de koges og eventuelt dampes. Kog dem gerne lidt blødere end ellers. Mos kartoflerne.
- De mosede kartofler blandes med 2 æggeblommer, 1 spsk. smør, 2,5 dl mælk og smages til med salt og peber. Kartoffelmosen kan sagtens laves i forvejen.
- Når kartoffelmosen skal bages, skal ovnen varmes op til 250 grader.
- Lige inden kartoffelmosen skal i ovnen, piskes de to æggehvider stift, og de vendes ud i mosen.
- Et stort ildfast fad smøres og drysses med rasp. Kartoffelmosen vendes ud i fadet.
- Den skal bage i cirka 15 minutter i en almindelig ovn. Når den er gylden, er den færdig.
Bagt kartoffelmos kan serveres til det meste
Denne udgave af en kartoffelmos kan serveres som et dejligt tilbehør til de samme retter, som du ville servere almindelig kartoffelmos til.
Den ville for eksempel passe dejligt til: Frikadeller, mørbradbøffer, mørbradgryde, krebinetter, medisterpølse eller lignende typer kød.
Den kan også sagtens være et dejligt tilbehør til de fleste vegetariske retter. Med sit høje næringsindhold er kartofler altid en god basismad. Undlades æggene, kan også veganere nyde denne ret.
Varier kartoffelmosen
Både den almindelige og den bagte kartoffelmos kan varieres yderligere. Du kan for eksempel tilsætte alle former for revne rodfrugter til mosen. Det giver mosen en lidt anderledes smag og struktur – afhængigt af, hvad du supplerer den med.
Du kan for eksempel bruge: Pastinak, knoldselleri, gulerod eller ingefær. Find gerne selv på andre måder at give din kartoffelmos et mindre eller større tvist på.
Er der børn i familien, som egentlig ikke er så vilde med rodfrugter, så kan dette være en fin måde at smugle det ind i kosten på.
Bag mosen i mindre portioner
Hvis du bager kartoffelmosen i mindre portioner, kan du få en lidt anderledes struktur og afbagning. Den bliver mere fast, og alle omkring bordet får den sprøde raspkant med.
Bager du den på denne måde, har du også mulighed for at lave nogle individuelle versioner af kartoffelmos med et tvist.
Hvis ungerne er med til at lave mad, så kan de jo hver især lave lige den form for kartoffelmos, som de vil have.
Server kartofler på mange måder
Selv om kartoflen i dag har mange konkurrenter, så er den heldigvis ikke skubbet helt ud af det danske køkken.
Det skyldes dels det, at den er både velsmagende og har en høj næringsværdi. Det skyldes nok også, at den serveres på så mange forskellige måder, at der nogle gange er meget langt til den traditionelle kogte hvide kartoffel, som tidligere generationer kendte bedst.
Server den på alle mulige forskellige måder, så den igen kan komme til sin ret.
Vi vil nødigt undvære kartoflen.
Videoopskrift på en Bagt kartoffelmos med bacon og ost
Her får du en videoopskrift på en noget anderledes bagt kartoffelmos. Her bliver der givet gode råd og vist hvad du skal gøre for at få den perfekte bagte kartoffelmos.
Videoen er udviklet af MTB Cooking Nordics