Sådan lærer du at mestre det asiatiske køkken

Annonce

Asien er er et stort område og dækker over mange forskellige madkulturer. Men asiatiske retter har dét tilfælles, at de alle indeholder velsmagende krydderier og friske råvarer. Det asiatiske køkken er utrolig velsmagende med de lækre krydrede – og indimellem stærke – retter, og den asiatiske madkultur er især kendt for sine lette og samtidig utroligt smagfulde retter.

Det asiatiske køkken er populært over det meste af verden, og i de senere år er asiatisk mad også blevet mere og mere populært herhjemme. Og det er ikke uden grund, for asiatiske retter byder på skønne smagsoplevelser, som indeholder den perfekte harmoni mellem salt, sødt, stærkt, surt, bittert og umami.

Danskernes takeaway-vaner

Når vi danskere køber asiatisk takeaway, er det ofte retter fra det vietnamesiske og thailandske køkken, der er vores favoritter – eller sushi fra det japanske køkken. I vietnamesiske og thailandske retter er det især sprøde grøntsager, friske krydderurter og en varm wok, som er på spil, og de asiatiske retter smages ofte til med chili, mynte, citrongræs, hvidløg, ingefær, lime og koriander.

Forskellen mellem det asiatiske og vestlige køkken

Det sværeste ved at mestre de asiatiske retter er at kunne håndtere balancen mellem de helt simple retter, som også skal indeholde en hel masse smag.

Ofte tager vi danskere en lille knivspids chili, tilføjer lidt soya eller fiskesauce, hakker en smule ingefær, og så tror vi, at vi har lavet en asiatisk ret. Vi er bange for at give los og give den fuld smæk på smagene, fordi vi i Danmark og i det vestlige køkken er vant til, at der mest er fokus på smagene salt, fedt og sødt. Derfor kan vi blive skræmte af de mange anderledes smagsoplevelser, som vi oplever i de asiatiske retter.

Et sted, hvor man især kan opleve forskellen mellem asiatiske og vestlige retter, er, når det handler om salater. Asiatisk mad er ofte meget mere rig på smag end vestlig mad er, og asiatiske salater indeholder alle fem grundsmage salt, sødt, bittert, surt og umami. Salaterne har især masser af umami, mens en salat i Danmark ofte blot er råkost måske med en smule syre. En ret med alle fem grundsmage vil ofte få folk til at føle en helt anden mæthedsfornemmelse, og derfor vil vi danskere kunne få glæde af at lære at mestre det asiatiske køkken.

3 tips til det asiatiske køkken

Hvis du vil kaste dig ud i ægte asiatisk madlavning, så har vi 3 tips til at komme i gang:

  1. Hold dig til ét specifikt land. Ellers ender du måske med at blande kinesisk madlavning sammen med indisk, og smagsmæssigt bliver det noget roderi.
  2. Hold dig til en opskrift. Når du har fundet den opskrift, du vil prøve kræfter med, så hold dig til den. Husk at smage på tingene undervejs, så du finder den rigtige balance mellem smagene.
  3. Giv den gas med smagene. Der skal ofte flere krydderier og urter i, end du tror.

Har du brug for inspiration, bør du besøge en Thai restaurant først. Wokshop har både Restaurant Odense og Storkøbenhavn.

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close