Har du styr på, hvad du skal servere til dine gæster til sommer?

Sommeren lurer lige rundt om hjørnet, og det er der mange danskere, der har glædet sig til, især efter et år med nedlukning og også et vejr, der heller ikke helt har været med os. Med den nuværende påbegyndende åbning af samfundet, betyder det også, at vi snart kan byde velkommen til hyggelige sommerfester i forhåbentligt varmt solskinsvejr og lange sommernætter. Ingen sommer er dog helt fuldendt uden en sommerfest med alt, hvad det indebærer af god mad, kolde drikke og hyggeligt selskab. Vi giver dig derfor her et par tips til sommerfesten eller havefesten, så du kan skabe gode sommerminder sammen med familie og venner og alle dem, du holder af.

Fyr op for grillen

Første skridt er naturligvis at finde ud af, hvad du skal servere for dine gæster, og det kommer også helt an på, hvor mange der kommer, og hvor mange voksne og børn og så videre. Du kan enten imponere dine gæster med et solidt måltid mad, eller også er det ret populært at servere mindre og mange forskellige snacks, der blot stiller den lille sult. En ting, du næsten aldrig kan gå galt i byen med, er at tage grillen frem, og det er næsten ligegyldigt, hvilke aldre du skal mætte. Du kan derfor med fordel lave et buffetbord med forskelligt kød fra grillen og forskellige salater. Både pastasalater og kartoffelsalater mætter godt og kan laves på mange forskellige og sjove måder, alt efter hvad du godt kan lide.

Find den helt rigtige vin

Vi er vilde med vin i Danmark, og drikker det gerne til alle anledninger; både til festlige anliggende som for eksempel bryllupper, konfirmationer og fødselsdage, men også til mere hverdagsbegivenheder, som hvis man har gæster på besøg til middag. Derfor skal der naturligvis også være vin at finde til din sommerfest. Der findes dog også mange forskellige slags både rød- og hvidvin, og listen er derfor lang, når det kommer til faktorer, der spiller ind i valget af din vin. Derfor bliver det hurtigt en jungle at finde rundt i, men det behøver slet ikke være så svært.

Find en vin, der passer til maden

En af de vigtigste faktorer, når du skal ud og finde en vin, er at overveje, hvilke retter du gerne vil servere for dine gæster, for vin kan nemlig godt smage forskelligt afhængigt af, hvilken mad det serveres sammen med. Til grillmad er det ofte rigtig lækkert, at det er en vin, som ikke er alt for tung. Du kan også med fordel vælge flere forskellige slags vine, så der er noget for enhver smag.

Noget for de små (og de barnlige sjæle)

Når der er styr på vinen, skal der selvfølgelig også være noget for de mindre gæster, og de gæster, der ikke kan lide vin. En drink, der er blevet meget populær de sidste par år, er bubble tea, som oprindeligt kommer fra Taiwan, og derefter har fundet vej til mange andre lande særligt i Asien og i USA. Bubble tea vil derfor være et rigtigt godt forslag, da dette er lækkert og køligt i det varme vejr, og det vil samtidig være en overraskelse for dine gæster. Når alt dette er på plads, kan du og dine gæster nu nyde en rigtig god sommerfest i forhåbentligt solskinsvejr.

 

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close