Mojito – Frisk, afkølende og spækket med smag
Mojito er ret populær hos de fleste af os. Det er der selvfølgelig flere grunde til. Først og fremmest er den utrolig nem at lave. Smagen er fantastisk, der er forfriskende, sød og afkølende på en varm sommerdag. En klassisk drink der ikke behøver fornyelse da den i forvejen er perfekt som den er.
- 5 cl Rom (Lys eller mørk)
- 1 tsk. Rørsukker
- 1 Håndfuld Mynteblade (ca. 7 til 10 mynteblade)
- 1 Lime
- 2 dl. Isterninger (Knuste)
- Danskvand
- Skær din lime i enten både eller tern. Ca. en halv lime til 1 glas.
Kom dem ned i et glas - Kom 7-10 mynteblade ned i glasset.
- Tilsæt nu ca. 1 tsk. Rørsukker
- Brug en muddler så limen frigiver masse af saft og aroma samt at rørsukkeret bliver næsten bliver opløst.
Hvis du ikke ved hvad en muddler er så kan du se en her ved at trykke på dette link: Sådan ser en muddler ud. - Hæld nu rom i glasset og rør det godt rundt. Kom derefter knuste isterninger i glasset.
- Hæld rom i glasset, rør godt rundt og fyld derefter glasset med knuste isterninger. Top med danskvand og pynt med sugerør, limebåde og mynteblade på toppen inden servering.
Tips til din næste mojito
- Før du skære din lime. Så rul den på bordet mens du presse ned med hånden. Dette vil du også se at Jamie Oliver gør i videoen længere nede. Dette gør man af 2 årsager. Først og fremmest vil den ydre skal frigive aroma og på samme tid vil de små saftkapsler indeni frigive mere saft.
- Gør brug af 7 til 10 mynteblade. For at gøre drinken mere frisk kan du bruge de mindre blade, de er nemlig yngre og har derfor også mere saft og kræft at give af.
- Mynten i sig selv er ok, men for at virkelig få den til at spille så giv den en dask med hånden. Forstil dig når du klapper efter en koncert eller foredrag. Tag myntebladene og lig dem på en hånd og dask så hårdt til med den anden som du klapper. Dette vil du også kunne se i videoen.
- Når du bruger din muddler og masser indholdet i glasset, så for gudsskyld lad være med at smadre det til ukendelighed. Først og fremmest ser det meget bedre ud når de forskellige ingredienser ikke ligner mos. Desuden vil lime begynde at frigive en bitter smag hvis du er for hård ved dem.
- Prøv at eksperimenter lidt, ud over de forskellige rom man kan bruge i opskriften, så findes der også flere forskellige varianter af mynte, måske citron eller anden syrlig saft end lime.
Ofte stillede spørgsmål til mojito opskriften
- Hvordan laver man en mojito?
- Hvilken rom til mojito?
Opskrifter til sådan en drik er ret så simpel, du behøver ikke at have flere års erfaring som bartænder eller lignende. Opskriften til en Mojito er lige ud af landevejen. Der er dog nogle små fif du skal kende til og gøre brug af for at få bedst mulig resultat. Jeg vil derfor anbefale dig at se videoopskriften med Jamie Oliver som forklare tingene på en god og brugervenlig måde. Videoen finder du længere nede.
Du har mulighed for at bruge både lys men også mørk rom. Desuden findes der et hav af forskellige mærker. Størstedelen af alle opskrifter gøre brug af Havana Club som faktisk findes i både mørk og lys. Der er dog mange andre mærker man kan bruge til opskriften her er nogle af dem: Angostura Caribbean, Bacardi Superior eller Ron Cubay Carta. De har naturligvis hver deres aroma, smag og følelse men i sidste ende kommer det helt an på din personlige smag og behag. Jeg opfordre dig derfor til at eksperimentere lidt før du tager en definitiv beslutning om hvilken rom du skal bruge.
Videoopskrift på en mojito
Mojito er nok en af de drinks der er mest kendte i verdenen. Derfor vil man også kunne finde utrolig mange forskellige variationer af den. I denne videoopskrift vil du kunne se hvordan Jamie Oliver laver en Mojito, han giver dig også noget råd og vejledning til hvad man skal og på samme tid hvad man ikke skal.
Videoen er produceret af Jamie Oliver team