Tips til at gøre din ret endnu mere indbydende
Afhængig af hvor stor mængde af karry du har kommet i retten, kan det være, at den er blevet lige stærk nok. Der findes nogle velsmagende løsninger til dette, som du kan servere for at dulme den stærke smag.
Du kan f.eks. skære en banen i skiver og dyppe dem i enten citronsaft eller saften fra en appelsin. Herefter skal de vendes på begge sider i løst kokosdrys.
Denne ekstra og lidt søde ’snack’ er i sig selv lækkert tilbehør, som vil falde i god smag hos hele familien. Derudover kan sødmen fra både banan og kokos være med til at dulme den kraftfulde smag fra karryen.
Retten med kylling i karry med kokosmælk smager lækkert, når den serveres med grønt tilbehør i form af f.eks. gulerødder og agurker i stave eller rester af rød peber skåret i mundrette stykker.